Klokken er syv om morgenen, da kammertjeneren træder ind i de kongelige gemakker for at vække Ludvig 16. Den franske konges seng er skjult bag gardiner. Men da kammertjeneren trækker dem fra, opdager han, at kongen er væk. Tjeneren haster ind til den 6-årige kronprins Ludvig Karl. Heller ikke han ligger i sin seng. Samtidig gør hofdamerne klar til vække dronning Marie Antoinette. Også hendes seng er tom. "De er væk! De er væk! " gjalder råbene på slottet Tuilerierne midt i Paris. I to år har slottet fungeret som den kongelige families ufrivillige bopæl – kongen har praktisk talt levet i husarrest, berøvet sin enevældige magt. I stedet skal han blot underskrive de love, som landets nye magthavere i nationalforsamlingen lægger foran ham. Men nu er Ludvig borte – flygtet med dronningen og sine børn, prinsesse Marie Thérèse og kronprins Ludvig Karl. Stormklokkerne begynder at kime over byen, og en ophidset menneskemasse stimler sammen foran slottet for at råbe skældsord mod kongen. Ved 11-tiden sender nationalforsamlingen kurerer ud for at opspore de royale flygtninge.
Ludvig den 16 and 1
Ludvig den 16 and 12
Vaskemaskine Test 2017 – Bedste vaskemaskiner – Testvinder Guide – 2017
Ludvig den 16 arresteret
Bliver du meget varm, når du sover? Sveder du om natten? KLIK HER
Den franske revolution: Ludvig 16. på flugt | historienet.dk
Slå om kjoler
Ludvig
Ludvig den 16 and 14
Ludvig den 16 franska revolutionen
Bedste aktier 2019 model
Dmi dk byvejr københavn guide
Nøgen blev hun ført op på platformen, og en ophidset mumlen steg op fra den store menneskemængde, der var kommet for at overvære dronningens endeligt. Præsten gav hende syndsforladelsen, og hun blev tvunget ned på knæ. Hendes hals blev placeret i guillotinens fordybning, og folkemængdens mumlen forstummede. Stilheden var total. Præcis klokken 12. 15 hev bødlen splitten ud, der holdt guillotinens tunge, skarpe blad. Og sekunder efter kunne han – mens blodet stadig pumpede fra halsen – triumferende holde det afhuggede hoved op til mængdens store jubel. Før den franske revolution brød ud i 1789, bar Concordepladsen navnet på Marie Antoinettes mands bedstefar, Ludvig 15. Da den aflange ottekantede plads blev anlagt i 1755, var det en kæmpe rytterstatue af den franske regent og ikke guillotinen, der tronede på pladsens adsen fungerede dengang som nu som trafikknudepunkt. Men ved revolutionens udbrud blev den knudepunkt for de mange henrettelser af royale og adelige. Lederne af oprøret omdøbte pladsen til "Place de la Révolution" – Revolutionspladsen – og statuen af Ludvig 15. blev væltet.
I Fromentières stiger han ligefrem ud og begynder at tale med nogle bønder. De andre i kareten er ude af sig selv, men kongen siger blot: "Åh, det betyder ikke så meget. Vi er jo alligevel uden for fare nu". Klokken er blevet 20, da de når Sainte-Menehould. Postmesteren her, Jean Baptiste Drouet, er en glødende revolutionær. Han synes, at der er noget bekendt over tjeneren i kareten – det kødfulde ansigt, den tunge hage, den store næse. Kongens profil er gengivet på de franske mønter, og Drouet får mistanke om, at tjeneren er Ludvig 16. Kort efter, da en kurer fra Paris bringer nyheden om kongens flugt til Drouet optager han forfølgelsen. Ved midnatstid kører kareten ind i landsbyen Varennes. Selskabet leder forgæves efter de friske heste og tropperne, som burde stå klar. Kongens ledsagere må banke på husene for at spørge. Overalt får de besked på at forsvinde. I mellemtiden er Drouet også nået til Varennes. Han finder frem til den lokale afdeling af nationalgarden, og nu ringer stormklokkerne over byen.
På samme tid sidder den kongelige familie i en fornem karet næsten 100 km fra Paris. Humøret er højt. "Det forekommer mig, at alting går godt. Hvis vi ville være blevet standset, var det sket allerede", mener dronningen, der er forklædt som tjenestepige. De er stadig langt fra målet – den kongetro garnisonsby Montmédy nær grænsen til De Østrigske Nederlande (nutidens Belgien) – men den svenske grev Fersens flugtplan ser ud til at lykkes. Den forelskede greve
Grev Alex von Fersen, engang kendt som Europas smukkeste mand, er damernes ven med utallige erobringer på sin meritliste. Men da han i 1783 møder Marie Antoinette under en rejse til Paris, er han aldeles fortabt. Og efter at hun sammen med kongen er tvunget til at bo i Tuilerierne, har han ikke forsømt en lejlighed til at snige sig ind på det velbevogtede slot for at holde modet oppe hos den ulykkelige dronning, som er foragtet i hele den franske befolklning. "Hun er en engel af godhed, heroisk i al sin følsomhed. Aldrig har jeg været så elsket", skriver han henført i et brev til sin søster Sophie i Sverige.
"Hun, som jeg holdt så meget af, som jeg ville have givet tusinde liv for, er ikke mere. Min smerte er ubeskrivelig", skriver Fersen til sin søster. De brændende følelser mellem dronningen og grev Fersen er ikke til at tage fejl af. Om deres forhold også havde seksuel karakter, diskuterer historikerne fortsat. Vigtige beviser, der kunne kaste lys over spørgsmålet, er destrueret. Tekst — Svante Karlsson & Torsten Weper
Publiceret d. 8. 1. 18
Ludvig Den 16 &Raquo; Ludvig Lorenz: Glemt Dansk Fysik-Geni Skal Frem I Lyset
Klokken er syv om morgenen, da kammertjeneren træder ind i de kongelige gemakker for at vække Ludvig 16. Den franske konges seng er skjult bag gardiner. Men da kammertjeneren trækker dem fra, opdager han, at kongen er væk. Tjeneren haster ind til den 6-årige kronprins Ludvig Karl. Heller ikke han ligger i sin seng. Samtidig gør hofdamerne klar til vække dronning Marie Antoinette. Også hendes seng er tom. "De er væk! De er væk! " gjalder råbene på slottet Tuilerierne midt i Paris. I to år har slottet fungeret som den kongelige families ufrivillige bopæl – kongen har praktisk talt levet i husarrest, berøvet sin enevældige magt. I stedet skal han blot underskrive de love, som landets nye magthavere i nationalforsamlingen lægger foran ham. Men nu er Ludvig borte – flygtet med dronningen og sine børn, prinsesse Marie Thérèse og kronprins Ludvig Karl. Stormklokkerne begynder at kime over byen, og en ophidset menneskemasse stimler sammen foran slottet for at råbe skældsord mod kongen. Ved 11-tiden sender nationalforsamlingen kurerer ud for at opspore de royale flygtninge.
Ludvig den 16 and 1
Nøgen blev hun ført op på platformen, og en ophidset mumlen steg op fra den store menneskemængde, der var kommet for at overvære dronningens endeligt. Præsten gav hende syndsforladelsen, og hun blev tvunget ned på knæ. Hendes hals blev placeret i guillotinens fordybning, og folkemængdens mumlen forstummede. Stilheden var total. Præcis klokken 12. 15 hev bødlen splitten ud, der holdt guillotinens tunge, skarpe blad. Og sekunder efter kunne han – mens blodet stadig pumpede fra halsen – triumferende holde det afhuggede hoved op til mængdens store jubel. Før den franske revolution brød ud i 1789, bar Concordepladsen navnet på Marie Antoinettes mands bedstefar, Ludvig 15. Da den aflange ottekantede plads blev anlagt i 1755, var det en kæmpe rytterstatue af den franske regent og ikke guillotinen, der tronede på pladsens adsen fungerede dengang som nu som trafikknudepunkt. Men ved revolutionens udbrud blev den knudepunkt for de mange henrettelser af royale og adelige. Lederne af oprøret omdøbte pladsen til "Place de la Révolution" – Revolutionspladsen – og statuen af Ludvig 15. blev væltet.
I Fromentières stiger han ligefrem ud og begynder at tale med nogle bønder. De andre i kareten er ude af sig selv, men kongen siger blot: "Åh, det betyder ikke så meget. Vi er jo alligevel uden for fare nu". Klokken er blevet 20, da de når Sainte-Menehould. Postmesteren her, Jean Baptiste Drouet, er en glødende revolutionær. Han synes, at der er noget bekendt over tjeneren i kareten – det kødfulde ansigt, den tunge hage, den store næse. Kongens profil er gengivet på de franske mønter, og Drouet får mistanke om, at tjeneren er Ludvig 16. Kort efter, da en kurer fra Paris bringer nyheden om kongens flugt til Drouet optager han forfølgelsen. Ved midnatstid kører kareten ind i landsbyen Varennes. Selskabet leder forgæves efter de friske heste og tropperne, som burde stå klar. Kongens ledsagere må banke på husene for at spørge. Overalt får de besked på at forsvinde. I mellemtiden er Drouet også nået til Varennes. Han finder frem til den lokale afdeling af nationalgarden, og nu ringer stormklokkerne over byen.
På samme tid sidder den kongelige familie i en fornem karet næsten 100 km fra Paris. Humøret er højt. "Det forekommer mig, at alting går godt. Hvis vi ville være blevet standset, var det sket allerede", mener dronningen, der er forklædt som tjenestepige. De er stadig langt fra målet – den kongetro garnisonsby Montmédy nær grænsen til De Østrigske Nederlande (nutidens Belgien) – men den svenske grev Fersens flugtplan ser ud til at lykkes. Den forelskede greve Grev Alex von Fersen, engang kendt som Europas smukkeste mand, er damernes ven med utallige erobringer på sin meritliste. Men da han i 1783 møder Marie Antoinette under en rejse til Paris, er han aldeles fortabt. Og efter at hun sammen med kongen er tvunget til at bo i Tuilerierne, har han ikke forsømt en lejlighed til at snige sig ind på det velbevogtede slot for at holde modet oppe hos den ulykkelige dronning, som er foragtet i hele den franske befolklning. "Hun er en engel af godhed, heroisk i al sin følsomhed. Aldrig har jeg været så elsket", skriver han henført i et brev til sin søster Sophie i Sverige.
"Hun, som jeg holdt så meget af, som jeg ville have givet tusinde liv for, er ikke mere. Min smerte er ubeskrivelig", skriver Fersen til sin søster. De brændende følelser mellem dronningen og grev Fersen er ikke til at tage fejl af. Om deres forhold også havde seksuel karakter, diskuterer historikerne fortsat. Vigtige beviser, der kunne kaste lys over spørgsmålet, er destrueret. Tekst — Svante Karlsson & Torsten Weper Publiceret d. 8. 1. 18